I medgang og modgang…





❤️ Click here: Elske og aere i medgang og modgang


LÆS OGSÅ: Anderledes er det løfte, et brudepar giver hinanden i kirken, om at elske og ære og at leve sammen i medgang og modgang resten af livet. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Det er ordet vil.


Jeg får våde øjne til alle bryllupper, men i dag kommer det til at gå helt galt. Når brudens ankomst nærmer sig, skal han stille sig ved alteret med sin forlover. Følelserne var for voldsomme til at blive spærret inde i ord. I tiden efter vielsen skal man huske, at man er skabt med en fri vilje til at gøre med og mod hinan­den, hvad man har lyst til.


ægteskabsløfte - Hvis man igen og igen lover noget og ikke holder det, mister løftet sin kraft. Pres tungen op mod ganen eller frem mod tænderne et par gange.


Jeg ved bare, at min stemme vil knække over og at jeg begynder at tude undervejs! Om få timer skal min bedste veninde giftes, og selv om jeg er trænet i at holde tale, blive dette en af de virkelig svære, for følelserne kommer til at stikke af med mig. Jeg får våde øjne til alle bryllupper, men i dag kommer det til at gå helt galt. For hvor er det stort og smukt, når to mennesker midt i livet finder den store kærlighed og beslutter, at de vil giftes, når de rent faktisk gennem mange år HAR bevist, at de kan elske og ære hinanden i både medgang og modgang. Dagens brudepar har gået så gruelig meget igennem: Med svær sygdom, omfattende operationer, dødsfald i nærmeste familie, jobturbulens og en byggesag, der er trukket ud i alt for mange år. Og alligevel har de i dag overskud til at se forelskede og stjernelykkelige ud, samle en stor venneflok omkring sig og sige JA TAK til hinanden. Dammit, nu begynder jeg allerede at hyle igen, lige ned i tastaturet, mens jeg sidder og skriver tale. Jeg må forsøge at lægge afstand til mine følelser ved at google dem. Rørelse er da et pudsigt fænomen. Faktisk er ordet meget betegnende, for når det griber en, føles det meget fysisk; som om en fremmed magt har taget styringen over ens tårekanaler og stemme. Nogle psykologer mener, det er vores sande jeg, der træder i karakter; at det virkelig gælder om at lytte til sig selv, når rørelsens tårer pipler frem i øjenkrogene. For det er kroppens måde at fortælle os, hvad og ikke mindst hvem, der for alvor betyder noget for os. Hvorfor er det så, det føles så pinligt at stå der i festtøj med rindende øjne, duggede briller, løbende næse og en stor klump i halsen, der blokerer for det, der er så vigtigt at få sagt? I virkeligheden skulle vi holde mange flere af den slags taler, der får de ægte følelser frem til overfladen. Selv om det er langt mere krævende end at fyre et sæt kærlige emojis af i en sms. Vi har lært os at spærre følelser inde, og pludselig, når vi så befinder os i et kirkerum, til fejringen af en mærkedag eller ser en film med en rørende afslutning, der vækker genklang i os, kan de komme væltende ud af os. Eller som i dag: Hvor jeg skal stå og tale til den veninde, der har fulgt mig gennem tykt og tyndt gennem rigtig mange år. Sammen har vi klaret forelskelser og skilsmisser. Små børn, der pludselig blev voksne. Katte og hunde, kaniner og heste. Personlige kriser, sygdomsperioder — og heldigvis også en masse opture og rejser, hvor vi er kommet virkelig tæt på hinanden. Bare det at kigge på hende, når hun sidder der med Otto ved sin side, vil helt sikkert få klumpen til at sætte sig på tværs i halsen. Det var lige ved at ske, at vi holdt polterabend for hende sidste lørdag. Men heldigvis skulle jeg ikke holde tale — dengang. Muligvis bliver man lettere rørt med alderen. I hvert fald har vi i nyere tid været til bemærkelsesværdigt mange runde fødselsdage og sølvbryllupper, hvor tårerne har flydt. Også blandt store, stærke mænd. Senest et sølvbryllup, hvor den veltalende sølvgom behændigt slyngede om sig med akademiske analyser og citater fra kloge hoveder. Lige indtil han nærmede sig klimaks: Kærlighedserklæringen til sin ægtefælle gennem 25 år. Det kunne han sgu ikke! Følelserne var for voldsomme til at blive spærret inde i ord. Men ingen i salen var det mindste i tvivl om, hvad der foregik. Og nogen større kærlighedserklæring kunne sølvbruden ikke have fået. Hun havde i den grad røde øjne — ligesom alle os andre! Selv min mand, der normalt bliver bestilt til at holde aftenens mest flabede, injurierende og grænseoverskridende tale, måtte ufrivilligt holde en lille pause undervejs for at samle sig, da han skulle holde 60-års tale for sin bedste ven, der var kommet godt igennem en kræftoperation. Aldrig har en tale fra hans mund virket stærkere. Og den styrkede helt sikkert et i forvejen fantastisk venskab. For trods alt at få sagt det vigtigste, har jeg rustet mig med erfarne taleres bedste råd til at klare aftenens udfordring uden at gå helt i opløsning. Måske kan du også bruge dem — og har du erfaringer, der kan supplere dem, så fyr endelig løs i kommentarfeltet. Så ved du, hvor du skal stramme dig ekstra an — og kan se, at du snart er på mere sikker grund igen. Hold gerne generalprøve for en anden person, så du har testet dig selv med publikum på. Ret ryggen og løft hovedet, så du har plads til at trække vejret ordentligt. Sørg for at indlægge nogle små pauser i dit manuskript, hvor du lige kan tage en dyb vejrtrækning. Det vil berolige dig og hjælpe dig med at bevare kontrollen. Pres tungen op mod ganen eller frem mod tænderne et par gange. Det hjælper også at gabe, men virker måske lidt malplaceret! Det kan gøres relativt diskret, hvis du ikke står og flagrer med et manuskript. Denne lille fysiske smerte kan aflede din følelsesmæssige reaktion. Du udstråler empati og virker bundsympatisk. Du vil opdage, at dine tårer smitter — fordi de kommer ucensureret fra bunden af dit hjerte og gør andre rørte også. Hele rummet kommer til at emme af kærligheds- og omsorgshormonet oxytocin, og bagefter vil alle synes, at det har været en fantastisk fest. For det er så forløsende at græde, også når man er rørt. Det udløser en hel stribe af biokemiske reaktioner, der dæmper stress, renser kroppen for giftstoffer og får humøret til at stige. Med andre ord: en uhyre sund reaktion. Og husk på, at 10 tårer ofte siger meget mere end 1000 ord. Men for en sikkerheds skyld: Til lykke, I to!

 


Pres tungen op mod ganen eller frem mod tænderne et par gange. Når sorgen deles, er den kun halvt så tung at bære. Anna: Patrick, I renew the commitment I made to you on our for day. Om det samme gør sig gældende for danske brudepar, ved vi naturligvis ikke med sikkerhed, men mon ikke. Som voksne mennesker skylder vi hinanden og vores familier at gå fra hinanden på en ordentlig måde, hvis det er: Så konfirmanden ikke skal holde to fester, fordi forældrene har glemt, at de er de voksne, eller så de nybagte forældre ikke skal være beklemte ved tanken om dåbsfesten, hvor bedsteforældrene til det dakota barn mødes med nye ledsagere. Men hvad så med den sorg og skyld man kan føle, når et ægteskab går i stykker, og familien må brydes op?.